5 cafeer du bør besøge i Paris

e03db2062df11c3e81584d04ee44408be273e5d71db6114897f9_640_cafe

Paris er kendt for sit utal af hyggelige, små caféer der ligger på ethvert gadehjørne – og som turist vil du nok også gerne opleve en flig af den autentiske Pariser-stemning, som unægtelig kobles sammen med de mange cafeer.

Men hvilke cafeer skal man besøge, for at få en “rigtig” autentisk Pariser-oplevelse? Det kommer jeg med fem gode forslag til herunder; ikke alle forslag er lige budgetvenlige, men til gengæld har de en plads i historien – og det kan man jo ikke sætte en pris på. 😉

 

Den famøse café, Café des 2 Moulins, fik øjeblikkelig berømmelse efter at have medvirket i den populære film “Amélie“. I filmen arbejder Amélie på denne hyggelige vintage inspirerede café, og 15 år efter filmen fik premiere dukker turister stadigvæk op ved caféen, når de går i Amélie’s fodspor gennem Paris. Til trods for dette er det dog efterhånden blevet en ganske almindelig café, præcis som det var før filmen.

Café de Flore

 

Det bliver ikke meget mere autentisk end Café de Flore, der er en af de ældste og mest prestigefyldte caféer i Paris. Udseendet har ikke forandret sig meget siden 2. Verdenskrig, og derfor er det fortsat gennemsyret af Art Deco stil.  Caféen blev et populært centrum for forfattere, filosoffer og andre artister som Picasso, Georges Bataille og Léon-Paul Fargue. Café de Flore betragtes faktisk som værende en af de mest berømte caféer i hele verden, og det betyder også at priserne er presset godt op i skyerne. Med de høje priser tiltrækkes et helt særligt klientel, og det er ofte de rige og berømte der er at spotte lige her. Caféen er så godt som fyldt fra morgen til aften, og der er altid en fantastisk atmosfære.

 

Café Marly

 

Med udsigt til noget af det mest ikoniske byggeri i Paris, Louvre, er det svært ikke at synes godt om Café Marly. Her sidder du helt bogstaveligt med direkte udsyn til det verdenskendte museum, der tårner sig op med sin velkendte glaspyramide. Placeringen er også kun et stenkast fra Jardin des Tuileries, som er et skønt sted at gå en tur og få lidt frisk luft.

Café de la Paix

Café de la Paix så dagens lys i 1862, og her skulle gæsterne på Grand-Hotel de la Paix serviceres. Dets centrale placering og popularitet har affødt en såkaldt saying, at hvis man sidder på denne café, så er det uundgåeligt at møde en man kender. I 70’erne tildelte den franske regering Café de la Paix en status som værende et historisk monument, og det er ikke så underligt med det famøse klientel der har besøgt cafeen i mere end 150 år. Det er personer som Oscar Wilde, Emile Zola og Guy de Maupassant.

Les Deux Magots

Les Deux Magots er en af de mest berømte caféer i Paris, og er i dag særligt populær hos turister. Caféen var engang kendt for at være stedet hvor de intellektuelle og litterære personer havde deres gang. Personer som Jean-Paul Sartre, Picasso, Ernest Hemingway, Charles Sutherland. Med sin lokation i Saint-Germain-des-Prés kvarteret, som i dag er et trendy og dyrt område, er priserne også i den høje ende af skalaen. Engang var området kendt for at være “artsy”, og det var disse kunstneriske typer man kunne finde på caféen, men i dag tiltaler det altså primært turisterne, og dem der gerne vil betale en solid sjat for en kop kaffe eller et måltid.